Har du prøvet at klatre på klipper nogle gange tidligere og har lyst til at kaste dig ud i en lidt større udfordring, er denne tur måske noget for dig. Dette er en 4 dages tur til det sydlige Norge, hvor vi klatrer flerreblængders ruter på klippevægge, som er op til 400 m høje. Der er garanti for storslåede oplevelser!
Detaljer
Turen varer i alt 4 dage (2 dage med klatring og 2 dages transport). Destinationen er Nissedal eller Setesdal i det sydlige Norge. Vi klatrer lange ruter som er op til 10 reblængder og som derfor tager hele dagen at gennemføre. Guiden fører ruterne, og du følger efter som andenmand. Man skal som minimum kunne klatre 4. grad som andenmand på traditionelt sikrede ruter. Der kan være højst to deltagere/guide. Vi sover I telt ved foden af bjerget.
Den guidede del af turen starter og slutter på destinationen i Norge, og transport og overnatning er derfor ikke inkluderet. Fælles transport og overnatning kan dog arrangeres blandt deltagerne efter tilmelding. Rejsetiden er ca. 10 timer hver vej fra København.
Datoer
Efter aftale.
Pris
4000 kr./person + dækning af transportomkostninger for instruktøren (eller et lift)
Prisen inkluderer
Guidning med erfaren guide
Klatreudstyr
Ikke inkluderet:
Transport til og fra Norge (fælles kørsel kan arrangeres)
Guidens transport til og fra Norge
Overnatning i Norge
Mad
Alt hvad der ikke er nævnt under inkluderet.