Drømmer du om sneklædte bjergtinder og storslåede udsigter, så læs videre her. Turen finder sted i norske Jotunheimen, hvor Norges højeste fjelde findes. En bjergsbestigningstur som denne byder på en blanding af vandring og lettere klatring over både sne, is og klippe. På turen vil vi forsøge at bestige et par bjergtoppe, hvor du undervejs vil blive introduceret for teknikker til sikker færdsel på gletsjere og i alpint terræn.
Detaljer
Turen varer i alt 4 dage (2 dage med klatring og 2 dages transport). Destinationen er Jotunheimen i Norge, hvor vi sover i telt ved foden af bjerget. For at deltage på turen skal man være i god fysisk form, da vi skal gå adskillige kilometer med rygsæk i kuperet terræn. Det er en fordel at have lidt erfaring med vandreture i bjerge og at have prøvet at klatre før, men turen kan tilpasses deltagernes niveau, så alle får mest muligt ud af turen. Der kan være højst fire deltagere/guide.
Den guidede del af turen starter og slutter på destinationen i Norge, og transport og overnatning er derfor ikke inkluderet. Fælles transport og overnatning kan dog arrangeres blandt deltagerne efter tilmelding. Rejsetiden er ca. 10 timer hver vej fra København.
Datoer
Efter aftale.
Pris
4000 kr./person + dækning af transportomkostninger for guiden (eller et lift)
Prisen inkluderer
Guidning med erfaren guide
Klatreudstyr
Ikke inkluderet:
Transport til og fra Norge (fælles kørsel kan arrangeres)
Guidens transport til og fra Norge
Overnatning i Norge
Mad
Alt hvad der ikke er nævnt under inkluderet.